Det snakkende, kontrollerende og bureaukratiserende lag

er via uddannelsessystemet vokset ud over sin berettigelse.

Det producerende lag – industrien, håndværkerne, produktionsarbejderne

slæber dem rundt på ryggen som en voksende byrde.

Mads Kastrup journalist

 

"Kontant viser fordrejet billede af tandlæger

Tv-programmet Kontant på DR1 sætter torsdag den 16. november 2017 fokus på tandlæger. I foromtalen af programmet skriver DR, at det ”går godt for de danske tandlægeklinikker. Så godt at de har øget indtjeningen med 38 % de seneste tre år.” I foromtalen skriver DR videre, at de ”danske regioner mangler 300 millioner kroner årligt på grund af tandlægerne.”

Disse påstande bidrager til et fordrejet billede af tandlægerne. Det samme gælder nogle andre påstande, som Kontants vært Jakob Illeborg præsenterede Tandlægeforeningens formand Freddie Sloth-Lisbjerg for for under et interview til programmet. På de følgende sider finder du fakta, som vi har oplistet for at forhindre, at der opstår myter, som ikke har hold i virkeligheden.

Påstand 1: Indtjeningen før skat på danske tandklinikker er steget med 38 % de seneste tre år.

Fakta: Tandlægeforeningen kan ikke genkende en sådan vækst i indtjeningen på landets private tandlægeklinikker. Ifølge de opgørelser, som Tandlægeforeningen har kendskab til, har den reelle årlige vækst i tandklinikkernes indtjening i årene efter finanskrisen ligget mellem 2,9 % og 4,6 %. Til sammenligning har den gennemsnitlige årlige lønstigning for medlemmer af DJØF Privat siden 2009 været på 3,45 %. Vi skal gerne medgive, at der findes undersøgelser, som viser nogle meget voldsomme stigninger, men disse undersøgelser siger intet om, hvordan patienternes og det offentliges udgifter til tandpleje har udviklet sig. Og heller ikke noget om, hvilken indtjening tandlægerne har hentet direkte fra driften af deres klinikker. Både den undersøgelse, som DR refererer til, og andre lignende undersøgelser, er lavet i en periode, hvor mange tandklinikker er blevet solgt helt eller delvist. De penge, som de sælgende tandlæger har fået ind ved salget, figurerer nu i regnskaberne. Dertil kommer, at mange tandlæger af regnskabstekniske grunde nu opgør deres indtægter anderledes, end de har gjort tidligere, hvilket kan få det til at se ud som om, at tandlægerne har tjent betydeligt mere end før. Det har de ikke.

Revisionsfirmaet Deloitte bekræfter ovenstående fakta fra Tandlægeforeningen. Ifølge Deloittes egne beregninger har den reelle stigning i indtjeningen på tandklinikkerne de seneste to år været i gennemsnit 5-6 % i alt. Dvs. 5-6 % over to år – ikke 5-6 % pr. år.

Påstand 2: Tandlægebranchen er en lukrativ branche.

Fakta: Tandlægers indkomst før skat er ifølge Danmarks Statistik i gennemsnit 842.000 kr. om året. Tandlægers indkomst er således på niveau med sammenlignelige grupper som fx læger, farmaceuter og dyrlæger. Tandlæger har dermed en indkomst, som passer til den uddannelse, de kompetencer og ikke mindst det ansvar for patienternes sikkerhed, som tandlægerne har.

Ifølge en McKinsey-rapport er danske tandlægers indkomst på niveau med norske og svenske tandlægers indkomst og betydeligt lavere end tyske og hollandske tandlægers indkomst.

Påstand 3: Tandlægerne har puttet 87 % af danskerne i gul og rød kategori i 1. halvår af 2017. Det skyldes ifølge Kontant, at det kan betale sig økonomisk for tandlægerne at kategorisere så mange patienter som muligt som gule og røde. Jo flere der er kategoriseret i de behandlingsaktive grupper gul og rød, desto mere lukrativt er det for tandlægerne.

Fakta: Selv om det går godt med tandsundheden i Danmark, er caries og parodontitis stadig folkesygdomme. Dertil kommer alle de andre sygdomme, som folk kan have i tænder og mund. Og hvis en patient har aktiv sygdom, skal patienten kategoriseres som gul eller rød. De 87 % bygger på personer, der har været til tandlæge. Hvordan de øvrige borgere fordeler sig, er der ingen, der ved.

Forud for implementeringen af Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer (herunder rød-gul-grøn-reglerne) kunne eller ville hverken Sundhedsstyrelsen eller Danske Regioner estimere, hvordan patienterne ville fordele sig i de tre farvekategorier. Derfor er det tankevækkende, at man nu er overrasket over, at fordelingen er, som den er.

Sundhedsstyrelsen refererer i de nationale kliniske retningslinjer til det engelske NICE-institut. Ifølge NICE’s opgørelser hører ca. 30 % hjemme i den grønne kategori. Det er et niveau, som er kendt fra

børne- og ungdomstandplejen i mange kommuner. Selv om voksne har mindre caries i dag end for 30 år siden, er sygdommen stadig udbredt til en stor del af befolkningen. Forekomsten af tandkødsbetændelse er ifølge Lægehåndbogen på Sundhed.dk 50-90 % hos alle voksne i verden1. Forekomsten af marginal parodontitis er ifølge et tysk studie omtalt i Tandlægebladet 33 % med moderat parodontitis og 18 % med alvorlig parodontitis.2.

Dertil kommer, at vi i Danmark har et meget fintmasket kontrolsystem, som reelt gør det umuligt for tandlægerne at diagnosticere på et andet grundlag end et sundhedsfagligt grundlag. Kontrolsystemet består bl.a. af regionale kontrolstatistikker og tilsynsbesøg fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Påstand 4: Tandlægeforeningen/medlemmer af Tandlægeforeningen har udøvet pression mod tandlægeklinikker, der ønsker at tilbyde service til en billigere pris.

Fakta: Tandlægeforeningen har naturligvis ikke udøvet pression mod nogen tandlæger. Men Tandlægeforeningen har pligt til at informere medlemmer om indholdet af overenskomsten mellem Tandlægeforeningen og Danske Regioner og om de regionale samarbejdsudvalgs og Landssamarbejdsudvalgets afgørelser vedr. tolkning af overenskomsten. Tandlægeforeningen overlader det til de regionale samarbejdsudvalg og Landssamarbejdsudvalget at afgøre, hvordan overenskomsten skal tolkes.

Når vi i Tandlægeforeningen som ansvarlig aftalepart forhandler os frem til en overenskomst med Danske Regioner, har vi naturligvis en forpligtelse over for både Danske Regioner og vore medlemmer til at sikre, at overenskomsten bliver overholdt. Det er både vores ret og pligt at tilse, at overenskomsten bliver overholdt, hvilket på ingen måde kan sidestilles med at udøve pression eller forhindre fri konkurrence. Man har til enhver tid ret til at være uenig i overenskomsters indhold, men når en overenskomst er indgået og gælder, er begge parter nødt til at respektere dens indhold og de afgørelser, der bliver truffet vedr. tolkning af overenskomsten.

I overenskomsten mellem Danske Regioner og Tandlægeforeningen har de to parter aftalt faste priser på en række grundlæggende tandplejeydelser. De faste priser, som ifølge Landssamarbejdsudvalget hverken må varieres i opad- eller nedadgående retning, indebærer, at det fx uden for de større byer, hvor patientgrundlaget for hver enkelt tandklinik er relativt stort, ikke er muligt at variere prisen i opadgående retning.

Tandlægeforeningen forholder sig ikke til priserne på de mange tandplejeydelser, på hvilke der er fri prisdannelse. Disse ydelser fastsætter den enkelte tandlæge suverænt prisen på.

Manglende midler til tilskud til tandpleje

Kontants redaktion har over for Tandlægeforeningen oplyst, at de til programmet har interviewet en række regionspolitikere. I Tandlægeforeningen kan vi godt forstå, hvis der i regionerne er frustration over, at der ikke er penge nok til forebyggelse og behandling af voksnes tandsygdomme. Der mangler 300 mio. kr. årligt i den økonomiske ramme – svarende til netop de 300 mio. kr., som regeringen fjernede fra tilskuddet til patienterne i den almene voksentandpleje i 2013. Regionernes udgifter til voksentandplejen er dermed nu på samme niveau som i 2012.

I den forbindelse vil vi gerne opfordre til, at regionspolitikerne undlader at falde for fristelsen til at tørre ansvaret af på tandlægerne. Vi har tidligere oplevet Danske Regioners formand Bent Hansen mistænkeliggøre hele tandlægestanden for at snyde på vægtskålen ved at bruge Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer forkert. Nu skriver DR, at regionerne mangler 300 mio. kr. ”på grund af tandlægerne”. Vi vil gerne sige klart og tydeligt fra over for disse former for forfølgelse af sundhedsprofessionelle, der går på arbejde hver dag for at hjælpe folk af med deres smerter, for at behandle sygdomme og ikke mindst for at forebygge, at sygdomme udvikler sig på en måde, der vil være udgiftsdrivende for både patienter og samfund.

1 https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/laegehaandbogen/mave-tarm/tilstande-og-sygdomme/odontologi/gingivit-og-parodontit/

2 http://www.tandlaegebladet.dk/sites/default/files/articles-pdf/TB-2011-09-640.pdf

Danske tandlæger arbejder ud fra nøgleordene forebyggelse, faglighed og høj kvalitet. Vi går efter at behandle vores patienter så lidt som muligt – og så meget som nødvendigt. Sundhedsstyrelsen har fastsat retningslinjer for, hvad der er nødvendigt. Disse retningslinjer skal tandlægerne efterleve. Og det gør vi gerne, for vi er enige med Sundhedsstyrelsen i, at retningslinjerne er en rigtig vej til at give patienterne den korrekte forebyggelse og behandling. Men så må politikerne på Christiansborg også sørge for, at regionerne har penge nok til at give patienterne det nødvendige tilskud.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Tandlægeforeningens kommunikationschef Claus Jørgensen på tlf. 21 26 56 98 eller mail cj@tdl.dk.

Med venlig hilsen

Freddie Sloth-Lisbjerg

Formand for Tandlægeforeningen"

 

Denne side er lavet af tandlæge Jack Munch I hysteri og affekt over dumheden blandt både magthaverne, embedsmændene og dem som burde gøre en forskel: journalisterne!

Kontants journalister begår se og hør journalistik... eller public service not